Hjemmehørende træer og buske – fundament for lokal biodiversitet

Hvorfor hjemmehørende arter er så vigtige

Hjemmehørende træer og buske er planter, der har udviklet sig naturligt i et bestemt geografisk område gennem tusindvis af år. De er tilpasset de lokale klimaforhold, jordbundstyper og ikke mindst de dyr og insekter, der lever i området. Netop derfor er de langt bedre til at understøtte biodiversiteten end eksotiske arter, som ikke indgår i de samme økologiske samspil.

Blomstringstidspunkter, blade, barkstruktur og frugtproduktion hos hjemmehørende træarter matcher behovene hos insekter og fugle, der har tilpasset sig netop disse planter. For eksempel har mange danske sommerfugle- og billearter larver, som kun kan leve på bestemte hjemmehørende træer som eg, røn eller pil. Uden disse værtsplanter forsvinder de specialiserede arter.

Værdien af gamle træer og fremtiden i nyplantning

Gamle, hjemmehørende træer som eg, lind og ask fungerer som små økosystemer i sig selv. De huser mosser, laver, svampe, hulrugende fugle, flagermus og utallige insekter. Hulheder, barkrevner og døde grene giver skjul, overvintringssteder og redepladser.

Når man planter nye træer, bør man derfor altid vælge hjemmehørende arter. Det sikrer, at træerne kan bidrage til det lokale økosystem i både nutid og fremtid. Nye træer bliver fremtidens gamle træer, og det er afgørende, at de allerede fra begyndelsen indgår i de rette økologiske forbindelser.

I grønne projekter – hvad enten det er i parker, vejrabatter, skovrejsning eller biodiversitetsarealer – bør valget af arter være bevidst. Det er ikke blot et æstetisk eller driftsmæssigt valg, men en investering i den langsigtede økologiske kvalitet af området.