Hjemmehørende træer og buske – fundament for lokal biodiversitet
Hjemmehørende træer og buske spiller en central rolle i at bevare og styrke biodiversiteten. De understøtter naturlige økosystemer, fordi de har udviklet sig sammen med det lokale dyre- og planteliv. Gamle træer tilbyder levesteder, føde og skjul, mens nye beplantninger med hjemmehørende arter sikrer, at kommende generationer af insekter, fugle og svampe også har det, de skal bruge for at trives.
Hvorfor hjemmehørende arter er så vigtige
Hjemmehørende træer og buske er planter, der har udviklet sig naturligt i et bestemt geografisk område gennem tusindvis af år. De er tilpasset de lokale klimaforhold, jordbundstyper og ikke mindst de dyr og insekter, der lever i området. Netop derfor er de langt bedre til at understøtte biodiversiteten end eksotiske arter, som ikke indgår i de samme økologiske samspil.
Blomstringstidspunkter, blade, barkstruktur og frugtproduktion hos hjemmehørende træarter matcher behovene hos insekter og fugle, der har tilpasset sig netop disse planter. For eksempel har mange danske sommerfugle- og billearter larver, som kun kan leve på bestemte hjemmehørende træer som eg, røn eller pil. Uden disse værtsplanter forsvinder de specialiserede arter.
Værdien af gamle træer og fremtiden i nyplantning
Gamle, hjemmehørende træer som eg, lind og ask fungerer som små økosystemer i sig selv. De huser mosser, laver, svampe, hulrugende fugle, flagermus og utallige insekter. Hulheder, barkrevner og døde grene giver skjul, overvintringssteder og redepladser.
Når man planter nye træer, bør man derfor altid vælge hjemmehørende arter. Det sikrer, at træerne kan bidrage til det lokale økosystem i både nutid og fremtid. Nye træer bliver fremtidens gamle træer, og det er afgørende, at de allerede fra begyndelsen indgår i de rette økologiske forbindelser.
I grønne projekter – hvad enten det er i parker, vejrabatter, skovrejsning eller biodiversitetsarealer – bør valget af arter være bevidst. Det er ikke blot et æstetisk eller driftsmæssigt valg, men en investering i den langsigtede økologiske kvalitet af området.
Hjemmehørende træer
Navr (Acer campestre)
Tørst (Frangula alnus)
Spidsløn (Acer platanoides)
Rød-El (Alnus glutinosa)
Vorte-Birk (Betula pendula)
Dun-Birk (Betula pubescens)
Avnbøg (Carpinus betulus)
Bøg (Fagus sylvatica)
Ask (Fraxinus excelsior)
Skov-Æble (Malus sylvestris)
Skov-Fyr (Pinus sylvestris)
Bævreasp (Populus tremula)
Fugle-kirsebær (Prunus avium)
Vinter-eg (Quercus petraea)
Mirabel (Prunus cerasifera)
Slåen (Prunus spinosa)
Stilk-Eg (Quercus robur)
Selje-Pil (Salix caprea)
Almindelig Røn (Sorbus aucuparia)
Småbladet Lind (Tilia cordata)
Storbladet Lind (Tilia platyphyllos)
Småbladet Elm (Ulmus minor)
Skov-Elm (Ulmus glabra)
Hjemmehørende Buske
Rød kornel (Cornus sanguinea)
Kirsebær-Kornel (Cornus mas)
Hassel (Corylus avellana)
Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata)
Benved (Euonymus europaeus)
Havtorn (Hippophaë rhamnoides)
Kristtorn (Ilex aquifolium)
Almindelig Ene (Juniperus communis ssp. communis)
Almindelig Gedeblad (Lonicera periclymenum)
Dunet Gedeblad (Lonicera xylosteum)
Almindelig Hæg (Prunus padus)
Slåen (Prunus spinosa)
Vrietorn (Rhamnus cathartica)
Fjeldribs (Ribes alpinum)
Solbær (Ribes nigrum)
Brombær (Rubus sect. Rubus)
Hunde-Rose (Rosa canina)
Blågrøn Rose (Rosa dumalis ssp. dumalis)
Klit-Rose (Rosa pimpinellifolia)
Æble-Rose (Rosa rubiginosa)
Selje-Pil (Salix caprea)
Øret Pil (Salix aurita)
Gråpil (Salix cinerea ssp. cinerea)
Femhannet Pil (Salix pentandra)
Krybende Pil (Salix repens ssp. repens var. repens)
Almindelig Hyld (Sambucus nigra)
Druehyld (Sambucus racemosa)
Kvalkved (Viburnum opulus)
Hindbær (Rubus idaeus)
