Stæren virker sort på afstand, men set tæt på skinner fjerdragten metallisk i grønt og purpur, om vinteren oversået med lyse pletter. Kønsforskellen er fin: i yngletiden har begge køn gult næb, men hannen har en blågrå basis på næbbet, hunnen en lyserød — og hunnen er ofte lidt mere plettet. Stæren er desuden en fremragende efterligner, der fletter andre fugles kald ind i sangen.
Stæren er en almindelig dansk ynglefugl, men størstedelen af bestanden er trækfugle, der ankommer i februar-marts og trækker til Vesteuropa igen for vinteren; et stigende antal bliver dog herhjemme i milde vintre. Forår og efterår samles stærene i de berømte kæmpeflokke — ‘sort sol’. Den danske ynglebestand er i tilbagegang og regnes som sårbar.
Stæren er en glubsk insektæder, der lever af stankelbenslarver, biller, orme og snegle, og om efteråret og vinteren skifter til bær, korn og frø.
Med sit spidse næb prober den i græsjorden efter larver og orme, ofte i flok på åbne græsflader. Den er hulruger og yngler i naturlige træhuller. Åbne, kortgræssede flader til fouragering er dens vigtigste levested.