Agerhumle
af Insekt Blomster | jul 26, 2026 | Almindelig Agermåne, Almindelig Akeleje, Almindelig Bjørneklo, Almindelig Brunelle, Almindelig Fingerbøl, Almindelig Gyldenris, Almindelig Kællingetand, Almindelig Knopurt, Almindelig Kongepen, Almindelig Mjødurt, Almindelig Røllike, Almindelig Skjolddrager, Almindelig Syre, Almindelig Torskemund, Angelik, Bakke-Nellike, Bidende Ranunkel, Blæresmælde, Blåhat, Blåmunke, Bredbladet Timian, Cikorie, Dag-Pragtstjerne, Djævelsbid, Due-Skabiose, Dunet Vejbred, Eng-Forglemmigej, Eng-Kabbeleje, Eng-Nellikerod, Eng-Salvie, Eng-Storkenæb, Engelskgræs, Engkarse, Ensidig Klokke, Feber-Nellikerod, Fin Kløver, Fladkravet Kodriver, Gederams, Grøn Høgeskæg, Gul Fladbælg, Gul Iris, Gul Reseda, Gul Snerre, Hare-Kløver, Haremad, Håret Høgeurt, Hjortetrøst, Høst-Borst, Hulkravet Kodriver, Humle-Sneglebælg, Humlebier, Hvid Okseøje, Hvid Snerre, Hvid-Kløver, Kær-Galtetand, Kær-Tidsel, Kattehale, Klase-Kortlæbe, Knoldet Brunrod, Kommen, Kransbørste, Lådden Perikon, Læge-Ærenpris, Læge-Baldrian, Læge-Jernurt, Læge-Kulsukker, Læge-Stokrose, Lav Ranunkel, Liden Klokke, Løgkarse, Merian, Mørk Kongelys, Moskus-Katost, Muse-Vikke, Nælde-Klokke, Øret Brunrod, Pur-Løg, Pyrenæisk Storkenæb, Rams-Løg, Rejnfan, Rundbælg, Skov-Fladbælg, Skov-Forglemmigej, Skov-Galtetand, Smalbladet Høgeurt, Smalbladet Klokke, Soløje, Stinkende Storkenæb, Stivhåret Borst, Stor Fladstjerne, Stor Knopurt, Stor Skjaller, Strand-Loppeurt, Sump-Kællingetand, Sværtevæld, Svaleurt, Toårig Høgeskæg, Tormentil, Trævlekrone, Tusindfryd, Vand-Mynte, Vild Gulerod, Vild Kørvel, Vinget Perikon |
Agerhumle er en humlebi. Agerhumle er en del af familien langtungebier (Apidae), og den findes i Europa og Asien. Den kendes også som Bombus pascuorum.
Agerhumlen er udbredt over hele Danmark og er en af vores allermest almindelige humlebier. Den er ikke knyttet til bestemte biotoper, men træffes bredt i haver, parkanlæg, skovlysninger, skovbryn, overdrev, heder, levende hegn og dyrket land — altså både i det åbne kulturlandskab og tæt på mennesker.
Dronningerne er 18-22 mm lange, mens arbejdere og hanner er mindre. Bagkroppen har en karakteristisk blanding af lyse og sorte hår med røde hår yderst på halen, og brystet varierer fra rødbrunt til sort. Farven skifter geografisk: i Jylland ses den rødbrystede stamform, på Sjælland en sortbrystet form, og en mellemform med en mørk trekant i det rødbrune bryst findes over hele landet. Sent på sæsonen kan hårene være så slidte og afblegede, at humlen fremstår næsten ensfarvet lys. Agerhumlen er dagaktiv og har en enårig livscyklus: de overvintrende dronninger dukker op fra april, grundlægger et nyt bo og samler pollen til den første generation af arbejdere, som fra sidst i juni overtager pasningen af boet. Om efteråret parrer de nye dronninger sig og går i vinterdvale alene, mens de gamle dronninger, arbejderne og hannerne dør.