Klokkehumle
af Insekt Blomster | jul 26, 2026 | Almindelig Bjørneklo, Almindelig Brunelle, Almindelig Gyldenris, Almindelig Kællingetand, Almindelig Knopurt, Almindelig Kongepen, Almindelig Mjødurt, Almindelig Røllike, Almindelig Syre, Almindelig Torskemund, Angelik, Bakke-Nellike, Bidende Ranunkel, Blæresmælde, Blåhat, Blåmunke, Bredbladet Timian, Cikorie, Dag-Pragtstjerne, Djævelsbid, Due-Skabiose, Eng-Nellikerod, Eng-Salvie, Eng-Storkenæb, Ensidig Klokke, Gederams, Grøn Høgeskæg, Gul Fladbælg, Hare-Kløver, Hjortetrøst, Høst-Borst, Humle-Sneglebælg, Humlebier, Hvid Okseøje, Hvid Snerre, Hvid-Kløver, Kær-Galtetand, Kær-Tidsel, Kattehale, Kommen, Kransbørste, Lancet-Vejbred, Lav Ranunkel, Liden Klokke, Merian, Muse-Vikke, Nælde-Klokke, Pyrenæisk Storkenæb, Rundbælg, Skov-Forglemmigej, Smalbladet Klokke, Stivhåret Borst, Stor Knopurt, Stor Skjaller, Toårig Høgeskæg, Tormentil, Trævlekrone |
Klokkehumle er en humlebi. Klokkehumle er en del af familien langtungebier (Apidae), og den findes i Europa og det vestlige Asien. Den kendes også som Bombus soroeensis.
Klokkehumle er landsdækkende i Danmark, men sjælden eller fåtallig de fleste steder. Den er knyttet til områder med tætte bestande af liden klokke — det vil sige heder og næringsfattigt græsland — og foretrækker blomsterrigt, ekstensivt drevet græsland.
Dronningerne måler 15-17 mm, arbejderne 10-14 mm og hannerne 12-14 mm. Arten kendes på et kraftigt gult bånd på forbrystet, et brudt gult bånd på andet bagkropsled og en ferskenrød hale; arbejderne er ofte mørkere. Arbejderne ses fra juni og hannerne fra midten af juli, og arten kan træffes indtil slutningen af september. Kolonierne rummer 80-150 individer og anlægges i muldvarpe- eller musegange, og arten er ‘pollengemmer’, der oplagrer pollen i gamle yngelceller.
