Langhornsbi er en langhornsbi. Langhornsbi er en del af familien langtungebier (Apidae), og den findes i Europa. Den kendes også som Eucera longicornis.
Langhornsbi er jævnt spredt ud over hele Danmark og lever i blomsterrige naturtyper som græsland og rigkær samt på kystnære overdrev og skrænter.
Arten måler 13-15 mm. Hannen kendes på sine karakteristisk meget lange, sorte antenner (13 led), der er næsten lige så lange som kroppen, mens hunnens antenner er kortere (12 led). Hos hunnen er hoved og bryst sorte med rødgul behåring, og kindbakkerne har en stor rød plet, som hannen mangler; bagkroppen er sort og svagt glinsende. De voksne ses fra maj til juli, og arten har én generation om året. Hunnen graver sin egen rede i bar jord på sydvendte skråninger.