Skovvejbi
af Insekt Blomster | jul 26, 2026 | Almindelig Bjørneklo, Almindelig Brunelle, Almindelig Gyldenris, Almindelig Kællingetand, Almindelig Knopurt, Almindelig Kongepen, Almindelig Mjødurt, Almindelig Røllike, Angelik, Bidende Ranunkel, Blåhat, Bredbladet Timian, Cikorie, Djævelsbid, Due-Skabiose, Eng-Storkenæb, Engelskgræs, Engkarse, Farve-Vajd, Gederams, Grøn Høgeskæg, Gul Reseda, Håret Høgeurt, Hejrenæb, Høst-Borst, Humle-Sneglebælg, Hvid Okseøje, Hvid-Kløver, Kær-Galtetand, Kær-Tidsel, Kattehale, Kransbørste, Læge-Baldrian, Læge-Kulsukker, Lancet-Vejbred, Lav Ranunkel, Liden Klokke, Løgkarse, Merian, Pastinak, Pur-Løg, Pyrenæisk Storkenæb, Rejnfan, Rundbælg, Stivhåret Borst, Stor Knopurt, Strand-Loppeurt, Sværtevæld, Toårig Høgeskæg, Tormentil, Tusindfryd, Vand-Mynte, Vild Gulerod, Vild Kørvel, Vilde Bier |
Skovvejbi er en vejbi. Skovvejbi er en del af familien vejbier (Halictidae), og den findes i Europa. Den kendes også som Halictus rubicundus.
Skovvejbi er kendt fra alle distrikter og udbredt i hele landet og lever i lysåbne biotoper med blomster.
Hunnerne måler 10-11 mm, hannerne 9-12 mm. Forkroppen er rødbrun, pollenbørster og fodled er orange, og bagkroppen har hvide hårbånd. Hunnerne er aktive fra april til oktober og overvintrer, mens hannerne ses fra juli til september. Reden graves i sandet jord og kan optræde i kolonier, og arten er polylektisk. Den snyltes af blodbierne skovblodbi (Sphecodes gibbus) og græslandblodbi (S. monilicornis).
