Svalehale er en dagsommerfugl. Svalehale er en del af svalehaler (Papilionidae), og den findes i Europa. Den kendes også som Papilio machaon.
Svalehale uddøde som dansk ynglefugl i 1978, da den sidste bestand ved Filsø i Vestjylland forsvandt. I dag ses den kun som trækgæst fra Sverige og Tyskland, primært på Læsø og Lolland-Falster, og i 2024 blev der set larver på Bornholm. Den er knyttet til upåvirkede enge langs åer og søer med larvens foderplanter og nektarkilder.
Med et vingefang på 64-76 mm er det en af vores største og mest iøjnefaldende dagsommerfugle. Grundfarven er gul med et sort mønster og karakteristiske haler på bagvingerne, som gør den let at kende — også i flugten. Den flyver fra sidst i maj gennem juni til ind i juli, med enkelte sene individer eller en anden generation i begyndelsen af august. Larven lever på skærmplanter, især kær-svovlrod samt angelik og ærke-angelik.