Den store flagspætte er vores mest almindelige spætte — kontrastrig sort-hvid med store hvide skulderpletter og en lysende rød underhale. Kønnene kendes på nakken: hannen har en rød nakkeplet, mens hunnen har helt sort nakke. Ungfugle har til gengæld rød isse. Om foråret høres den ‘tromme’ på døde grene for at markere revir.
Den store flagspætte er ynglefugl og standfugl i Danmark og bliver her hele året. I visse år med fødemangel mod nord kan der komme indtræk af skandinaviske flagspætter, men normalt er den trofast mod sit område.
Om sommeren hakker og mejsler den insekter og larver ud af bark og dødt ved, og den plyndrer også andre fugles reder. Om vinteren tager den frø fra gran- og fyrrekogler.
Den klatrer op ad stammer, støttet af den stive hale, og trommer om foråret på døde grene som revirmarkering. Gamle og døde træer, som får lov at stå, er dens vigtigste kilde til både føde og redehul.