Mørk Jordhumle
af Insekt Blomster | jul 26, 2026 | Almindelig Akeleje, Almindelig Bjørneklo, Almindelig Brunelle, Almindelig Fingerbøl, Almindelig Gyldenris, Almindelig Kællingetand, Almindelig Knopurt, Almindelig Kongepen, Almindelig Mjødurt, Almindelig Røllike, Almindelig Skjolddrager, Almindelig Torskemund, Angelik, Bidende Ranunkel, Blæresmælde, Blåhat, Blåmunke, Bleg Kongelys, Blodstillende Bibernelle, Bredbladet Timian, Cikorie, Dag-Pragtstjerne, Djævelsbid, Due-Skabiose, Dunet Vejbred, Eng-Nellikerod, Eng-Salvie, Eng-Storkenæb, Engelskgræs, Engkarse, Ensidig Klokke, Feber-Nellikerod, Fin Kløver, Fladkravet Kodriver, Gederams, Grøn Høgeskæg, Gul Fladbælg, Gul Frøstjerne, Gul Iris, Gul Reseda, Gul Snerre, Hare-Kløver, Haremad, Håret Høgeurt, Hejrenæb, Hjortetrøst, Høst-Borst, Hulkravet Kodriver, Humle-Sneglebælg, Humlebier, Hvid Okseøje, Hvid Snerre, Hvid-Kløver, Kær-Galtetand, Kær-Tidsel, Kattehale, Klase-Kortlæbe, Knoldet Brunrod, Kølle-Valmue, Kransbørste, Lådden Perikon, Læge-Ærenpris, Læge-Baldrian, Læge-Jernurt, Læge-Kulsukker, Læge-Stokrose, Lancet-Vejbred, Lav Ranunkel, Liden Klokke, Løgkarse, Merian, Moskus-Katost, Muse-Vikke, Nælde-Klokke, Øret Brunrod, Pur-Løg, Pyrenæisk Storkenæb, Rams-Løg, Rejnfan, Rundbælg, Skov-Fladbælg, Skov-Forglemmigej, Skov-Galtetand, Skov-Snerre, Smalbladet Høgeurt, Smalbladet Klokke, Soløje, Stinkende Storkenæb, Stivhåret Borst, Stor Fladstjerne, Stor Knopurt, Stor Skjaller, Strand-Loppeurt, Sump-Kællingetand, Svaleurt, Toårig Høgeskæg, Tormentil, Trævlekrone, Tusindfryd, Vand-Mynte, Vild Gulerod, Vild Kørvel |
Her ses et billede af arten Mørk Jordhumle (Bombus terrestris). Fotoet er taget af Jose Gutierrez Higa og hentet fra iNaturalist (CC BY).
Mørk Jordhumle er en humlebi. Mørk Jordhumle er en del af familien langtungebier (Apidae), og den findes i Europa. Den kendes også som Bombus terrestris.
Mørk jordhumle er udbredt over hele landet og er en af vores allermest almindelige humlebier. Den lever i agerland, skovbryn, skovlysninger, moser, heder, overdrev og inde i byerne, og den bruges også kommercielt til bestøvning i væksthuse.
Dronningerne måler 20-22 mm med et vingefang på op til 43 mm, hannerne 14-16 mm og arbejderne 11-17 mm. Arten har gule striber på brystets krave og på andet bagkropsled samt en lys hale; de gule striber kan variere fra lysegule til mørkegule. Overvintrende dronninger kommer frem tidligt på foråret omkring marts, og kolonierne kan blive store — op til 300-500 individer — før de opløses omkring august. Kun de parrede dronninger overvintrer i dvale. Et særtræk er, at arten kan bide hul udefra i blomstens kronrør for at nå nektaren, og den kan flyve mere end 10 km på fødesøgning.
