Insekternes skjulte sanseverden — og hvorfor det er afgørende, om jeres arealer virker

En bi ser jeres blomster i ultraviolet, mærker deres elektriske felt og »hører« et vingeslag. Insekter lever i en sanseverden, vi mennesker slet ikke har adgang til — og netop den verden afgører, om et grønt areal summer af liv eller står tomt. Her er, hvad forskningen viser.

De ser farver, vi ikke kan

Bier og mange andre insekter har — ligesom os — tre typer farvesyn, men det er forskudt: de ser ultraviolet, blåt og grønt og er stort set blinde for rødt. Rigtig mange blomster bærer et UV-»sigtekorn« midt i blomsten, som vi ikke kan se. Et feltforsøg viste, at netop dét UV-mønster øgede antallet af besøg fra både vilde bier og svirrefluer sammenlignet med blomster uden mønster (Se artikel fra Koski & Ashman, Functional Ecology). Blomstens farve er altså et landingskort, tegnet i et lys, vi ikke kan se.

De lugter sig frem — også i mørke

For nataktive insekter er duft altafgørende. Natsommerfugle finder nattens blomster på lugten alene; deres fjerantenner virker som følsomme »næser«, og hjernens duftcenter er finjusteret til præcis de dufte, de vigtigste blomster udsender (Læs hvad hawkmoth-studie, eLife siger). Tager man duften fra en blomst, forsvinder sporet, der fører insektet hen til den.

De mærker blomstens elektriske felt

En af de mest overraskende opdagelser: humlebier kan registrere blomsters svage elektriske felter. I forsøg lærte bierne at vælge de »ladede« blomster med omkring 81 % træfsikkerhed — et helt ekstra lag af signaler oven i farve og duft (Se studiet fra Clarke et al., Science). Blomst og bestøvende insekt udveksler information, før de overhovedet rører hinanden.

Blomst og insekt »hører« hinanden

Også lyd og vibration spiller med. Et studie viste, at blomster af natlys (Oenothera) øgede sukkerkoncentrationen i deres nektar inden for få minutter, da de blev udsat for lyden af en bis vingeslag — blomsten fungerede selv som et slags øre (Se Veits et al., Ecology Letters’ studie her). Bestøvning er altså også en akustisk samtale mellem plante og insekt.

De smager med fødderne

Sommerfugle smager med benene. Før en hun lægger æg, »trommer« hun på bladet og aflæser plantens kemi med smagsceller på fødderne; forskere har endda fundet den specifikke smagsreceptor, der genkender det rette værtsplante-stof (Se mere om Ozaki et al., Nature Communications fund). Rigtig værtsplante betyder en ny generation; forkert plante betyder ingen æg.

De navigerer efter lys, vi ikke ser

Insekter aflæser polariseret lys på himlen som et indbygget kompas. Gødningsbiller kan endda holde en snorlige kurs efter Mælkevejens svage lysbånd — det første kendte eksempel på et dyr, der orienterer sig efter vores galakse (Se studiet fra Dacke et al., Current Biology her). Det siger noget om, hvor langt insekternes sanseverden ligger fra vores egen.