Når insekterne forsvinder, forsvinder fuglene – og hvorfor jeres arealer er en del af løsningen

Fuglesang om foråret føles som noget af det mest sikre både i naturen og i byerne. Men bag sangen ligger en skrøbelig fødekæde: stort set alle fugle fodrer deres unger med insekter. Når insekterne bliver færre, får fuglene færre unger på vingerne – og de to kurver falder sammen. Her er tallene, og lidt om hvilken rolle jeres arealer kan spille.

Fuglenes unger lever af insekter – ikke af frø

Det er en udbredt misforståelse, at fugle først og fremmest lever af frø og bær. Mange voksne fugle gør, men deres unger gør ikke. Omkring 96 % af landfuglene opfostrer deres unger på insekter, fordi larver og andre smådyr er dén proteinrige føde, de hurtigt voksende unger kræver (National Wildlife Federation: derfor fodrer fugle ungerne med insekter).

Et tankevækkende regnestykke fra forskeren Doug Tallamy: en enkelt mejsefamilie skal bruge mellem 6.000 og 9.000 sommerfuglelarver for at få ét eneste kuld unger på vingerne (University of Illinois Extension: så mange larver kræver ét kuld mejseunger). Ingen insekter – ingen unger.

De danske insekter er i tilbagegang

Og insekterne bliver færre. Herhjemme er billedet tydeligst for sommerfuglene: på omkring 50 år er cirka 12 dagsommerfuglearter – hver tiende – forsvundet helt fra Danmark (DR / Aarhus Universitet: 12 danske dagsommerfugle-arter er forsvundet på 50 år).

Af de dansk rødliste-vurderede dagsommerfugle er halvdelen i dag rødlistede som sårbare eller ligefrem truede, og 17 % er allerede regionalt uddøde (Den danske Rødliste: dagsommerfuglenes status art for art).

Vi har samtidig mistet tre ud af fire af de steder, hvor de sjældne sommerfugle før levede (Københavns Universitet (2023): tre af fire levesteder for sjældne sommerfugle er tabt). Sommerfugle, vilde bier og løbebiller er blandt de insekter, der går hurtigst tilbage i Danmark.

De danske fugles kurve følger med ned

Fuglene viser det samme mønster. I det danske landbrugsland er bestandsindekset for agerlandsfuglene faldet 47 % på 45 år – mere end 5,2 millioner agerlandsfugle er forsvundet siden 1976 (DOF's punkttællinger: 5,2 mio. agerlandsfugle er forsvundet siden 1976).

Selv en helt almindelig fugl som stæren er halveret i samme periode, fra over en million ynglepar til omkring 500.000 (Dansk Ornitologisk Forening: Danmarks stærebestand er halveret). En af hovedårsagerne er færre insekter at fodre ungerne med.

Det er den samme årsag

Sammenhængen er ikke tilfældig. Et stort europæisk studie af 170 fuglearter på mere end 20.000 lokaliteter peger på landbrugets intensivering som den væsentligste årsag til fuglenes tilbagegang – og det er netop de insekt- og smådyrsædende fugle, der rammes hårdest (Rigal et al., PNAS 2023: landbrugets intensivering driver fuglenes tilbagegang i Europa). Når markerne sprøjtes og gødes intensivt, forsvinder insekterne, og så forsvinder fuglenes mad.

Frø kan ikke erstatte insekter – men de rette såede frø skaber dem

Man kan ikke fodre sig ud af problemet med et frøbræt. Frø hjælper nogle voksne fugle om vinteren, men ungerne skal have levende insekter. Vejen til flere insekter går gennem planterne: ægte, hjemmehørende, ikke-forædlede arter er fødegrund og værtsplanter for larverne, mens stærkt forædlede prydplanter ofte er tomme kulisser. Forskning i insektædende fugle viser, at arealer med for få hjemmehørende planter reelt bliver et »dræn«, hvor fuglene ikke kan yngle nok til at opretholde bestanden (Narango, Tallamy & Marra, PNAS: haver uden hjemmehørende planter bliver et »dræn« for insektædende fugle). Vores frø og blandinger er netop bygget af oprindelige, ikke-forædlede arter – de skaber det insektliv, fuglene er helt afhængige af.